Hvordan du kommer fra start former din og dit barns fremtid

Af Ditte Bach, jordemoder og Charlotte Utzon-Krefeld, jordemoder og sygeplejerske. Initiativtagerne til Det Private Barselshotel.

Den første tid med et spædbarn er af essentiel betydning.

”Moderskabets første uundgåelige opgave består i at holde dit barn i live. Inden for få minutter kræves det af dig, at du skal sikre dit afkoms fysiske overlevelse og vækst. Vi er som samfund tilbøjelige til at glemme denne indlysende og barske virkelighed og tage opgavens drama og betydning for givet, men den går ikke ubemærket hen i en mors hjerte. Når du lever med din nyfødte, vil du hele tiden blive konfronteret med den erkendelse, at et skrøbeligt liv afhænger af dig, og spekulere på, om du vil være i stand til ikke alene at holde barnet i live, men også hjælpe det til at udvikle sig.”

Daniel N. Stern, som er den mest anerkendte spædbarnsforsker og udviklingspsykolog, fra bogen En mor bliver til side 85

Denne skræmmende kendsgerning er noget alle forældre kan nikke genkendende til. Det er også årsagen til, at man skal være klædt på til opgaven og have den fornødne faglige hjælp og støtte helt i starten, hvor alt er nyt og barnet er særligt sårbart. Hvis det var et arbejdsforhold ville der kræves en teoretisk viden, praktisk kunnen og erfaring. Man ville desuden i den første tid på arbejdspladsen blive oplært af erfarne kollegaer. Når det drejer sig om børn og forældre, er der skabt en illusion om, at vi fra naturen er udrustet til at kunne holde barnet i live og sørge for dets udvikling.

John Bowlby, der er anerkendt udviklingspsykolog, fastslår ”Den begrænsede erfaring, vi har, tyder på, at den professionelle hjælp, forældrene får i de afgørende måneder før og efter fødselen og i barnets første leveår, kan betyde en væsentlig støtte i deres udvikling af det kærlige og forstående forhold til spædbarnet, som de næsten alle ønsker. Vi ved, at spædbarnets første år, når grundlaget for dets personlighed – uden at barnet ved det – dannes, er en afgørende periode i dens udvikling. På samme måde ser det ud til, at de første måneder og år, efter at barnet er født, er en afgørende periode i udviklingen af en mor og en far.” (At knytte og bryde nære bånd, s 29). Jordemødre har i årtier varetaget den professionelle hjælp. Vi er selvfølgelig ikke i tvivl om at vores arbejde er af stor betydning. 

Effekten af kontakt med en jordemoder er stor af 3 grunde. 1) fordi følelserne hos forældrene i den tidlige fase af forældreskabet er mere tilgængelige end normalt. 2) fordi forholdene i familien stadig er plastiske og 3) fordi etableringen af en sund tilknytning til barnet stimulerer barnets hjerne og udvikler dets evne til sociale kompetencer.

Barnets hjerneudvikling afhænger af kontakten til forældrene

Hjernen har sin vækstspurt fra før fødslen til de første par år efter fødslen. Hjernen er altså ikke færdigudviklet fra fødslen, som de fleste andre af vores organer. Hjernen er af den grund meget følsom overfor både gode og dårlige påvirkninger.

Kort sagt fungerer hjernen sådan at de dele der ikke bruges de første år ikke udvikles - hjernen specialiserer sig nemlig kun i det der er behov for. Susan Hart, der er psykolog med speciale i neuro affektiv udviklingspsykologi skriver: ”Også hos mennesker ser man, at det tidlige sociale miljø en afgørende indflydelse på senere adfærd, og de ”bedste” gener i verden kan ikke sikre, at individer vil vokse op og blive socialt kompetente, hvis de vokser op i et miljø, der ikke har befordret denne udvikling (...) Flere undersøgelser konkluderer, at forældrefaktorer har en meget større indflydelse på barnets tilknytningsmønster end temperamentsmæssige karakteristika hos barnet.” (Susan Hart, Den følsomme hjerne s 21).

Hvis vi ønsker et samfund med sociale, velfungerende og empatiske mennesker, skal vi sikre at kommende og nybagte forældrene kommer trygt og godt fra start, opnår kompetence og bibeholder det fysiske og mentale overskud til at beskytte, stimulere og yde omsorg for deres barn - med helt særlig fokus på barnets første levetid.

Erfaring med spædbørn er ikke længere en kulturarv

Der var engang, hvor man boede flere generationer sammen og derfor jævnligt var vidne til børnefødsler og spædbarnspleje. Pigerne fik erfaring med spædbørn og når tiden kom og de selv fik børn havde de altid en mor eller en mormor i nærheden til at støtte, vejlede og aflaste.

Sådan er det ikke længere i Danmark. Når man står med sit eget barn i armene første gang, har man ingen viden om spædbørn længere – forværret af at forberedelseskurserne er sparet væk og jordemoderkontroller er reduceret kraftigt i antal. Den tid hvor man er på sygehuset er i store dele af landet reduceret til mellem 4 og 48 timer. På den korte tid skal man nu nå fysisk at restituere efter fødslen, få den relevante information, praktiske kunnen, vejledning og erfaring. Når man kommer hjem fra sygehuset er den største del af de nybagte forældre overordnet set alene om opgaven.

Det er afgørende at familien får den viden, vejledning og støtte de har brug for. Det er af stor betydning at hjælpen af en sådan kvalitet og hyppighed, at der skabes et beskyttende, stimulerende og omsorgsgivende miljø omkring forældrene, så de kan skabe samme beskyttende, stimulerende og omsorgsgivende miljø omkring barnet. 

I dag er forældreskab en livsomvæltning med store risikofaktorer

Det er en stor omvæltning for parforholdet at blive til en familie. De nye roller, samvær med barnet og de øgede huslige og praktiske opgaver skal gå op i en højere enhed. Alle medlemmer i familien skal trives i det nye. Der er meget, der skal læres.

Naturen har indrettet det så smart at den kvinde der er på vej til at blive mor og den mand der er på vej til at blive far udvikler en særlig følsomhed. De åbner sig for indtryk og danner et følelsesmæssigt vibrerende modtagerfelt, der er klar til at modtage barnet og opfange dets non-verbale signaler. Det har selvsagt store fordele, men bevirker samtidig, at man bliver som nybagte forældre er langt mere sårbar end nogensinde før. Samtidig står man i en helt ny situation – en livsomvæltning. Foruden det faktum at børn er unikke og byder derfor på udfordringer på alle tider af døgnet alle dage i ugen.

Vi ved at amning er et håndværk og at mødre derhjemme må kæmpe med amningen og nogle også smerter fra brystvorterne - der næsten oversiger fødslen. Statistikken viser at flere mislykkes med amningen alene af den grund, at hjælpen ikke svarer det naturlige behov for praktisk hjælp. Samtidig ses en markant stigning af genindlæggelser af nyfødte, der må på børneafdelingen og få behandling med mad og væske. Svær mangel på mælk kan i værste fald give skade på hjernen.

Hvis de nye roller, ansvaret for og samværet med barnet er en større belastning end forældrene kan magte udløser det stress, usikkerhed og afmagt. Kommer der ikke nogen løsning på problemet kan det udløse en depression. Desværre ser vi i vores rige land mange efterfødselsreaktioner med depression og andre forstyrrelser. Vi ser også afmægtige nybagte forældre som i yderste nød bliver voldelige og destruktive overfor barnet.

Omkring 10 - 15 % af alle kvinder får en fødselsdepressionen. Depression hos kvinder viser sig ofte ved almen fysisk utilpashed, tingene er uoverskuelige, tristhed og modløshed og evt. lyst til at gøre skade på sig selv. Af fædrene får omkring 7 % en fødselsdepression. Mænds reaktioner ved fødselsdepression kan være mere udadreagerende som vredesudbrud, aggressivitet, irritabilitet, rastløs og alle former for misbrug. Når en forældre har en depression truer det barnets psykiske og hjernemæssige udvikling, idet det påvirker samspillet mellem omsorgspersonen og barnet. Samtidig har vi aldrig haft så mange sager af vold mod børn.

Hvis udfordringerne med barnet bliver for store opstår der let en fælles fornemmelse af fiasko. Ofte skyldes dette alene at parret ikke har fået de redskaber de har brug for – de er kommet i en ny sårbar situation uden tæt menneskelig hjælp, vejledning og støtte. Alle med et spædbarn vil engang imellem oplever afmagt. Hvis det sker ofte, påvirker det selvværdet hos forældrene og parforholdet belastes derved enormt. Dette truer den tryghed, som er så nødvendig som base for familien. Nogle parforhold holder til presset og finder vej gennem problemerne. Andre må opgive kampen.

En skilsmisse er en beslutning der, har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. For hver 1000 børn der bliver født i et ægteskab, vil 1 ud af 3 opleve, at forældrene skilles inden de bliver 18 år. Heri er ikke medregnet samboende forhold.

Gode forhold for kommende og nybagte familier har stor gevinst.

Vi kan øge livskvaliteten hos far, mor og barn. Vi kan styrke familien. Vi kan gavne samfundet og øge velfærden. Hvis når vi fremmer sundheden hos den enkelte, forebygger og sætter tidligt ind overfor de naturlige problemstillinger, der opstår.